Forvent en forskel

Jyske Invest er på mange måder anderledes end andre investeringsforeninger. Vi går gerne vores egne veje for at optimere investorernes afkast. For os er disciplin og samarbejde nøgleord, når vi skal finde de gode investeringer.

Tre gode grunde til af vælge os

Som investor i Jyske Invest får du investeringsløsninger, som er nemme, aktive, individuelle og innovative. Vi kan tilbyde dig en bred palet af aktie-, obligations- og hedgeafdelinger. Og vi går altid efter de bedste af de gode investeringsmuligheder.

Med Jyske Invest får du:

  • En aktiv investering med fokus på at optimere forholdet mellem afkast og risiko.
  • Unikke investeringsprocesser som kombinerer en modelbaseret screening af markederne med vores porteføljemanageres viden, erfaring og sunde fornuft.
  • En beslutningsproces baseret på teamsamarbejde, fordi vi tror på, at flere øjne er bedre end to, når beslutningerne om investeringer skal tages.

Film om Jyske Invest


Vision og værdier

Vores vision er at levere investeringsløsninger, som kunder og samarbejdspartnere oplever som nemme, aktive, innovative og individuelle. Vi stræber efter afkast, som vores kunder og samarbejdspartnere finder attraktive og som ligger over markedsniveau.

Vores værdier er det mest uforanderlige i Jyske Invest. Det er sådan vi samarbejder med kunder, samarbejdspartnere og kollegaer:

  • Vi har begge ben på jorden og tænker os om, før vi handler.
  • Vi vil være åbne og hæderlige i ord og handling.
  • Vi tænker og handler anderledes og er uhøjtidelige i vores måde at være på.
  • Vi vil vise indlevelsesevne og respekt for andre mennesker.
  • Vi gennemfører målbevidst og konsekvent det, vi har sat os for.

Kort og godt om Jyske Invest

Investeringsforeningerne i Jyske Invest-gruppen er 100% medlemsejede. Vi er hjemmehørende i Silkeborg, hvor vi har boet siden starten i 1988. I dag er Jyske Invest-gruppen en af de største aktører på det danske marked for investeringsforeninger med omkring 60 ansatte, heraf omkring 20 porteføljemanagere, og knap 80.000 investorer i Danmark og i udlandet. Vi er under tilsyn af Finanstilsynet.

Jyske Invest-gruppen består bl.a. af Investeringsforeningen Jyske Invest, Hedgeforeningen Jyske Invest, Jyske Invest International og Fåmandsforeningen Jyske Invest Engros.

Investeringsforeningen Jyske Invest tilbyder 18 aktieafdelinger, 9 obligationsafdelinger og 5 blandede afdelinger.

Hedgeforeningen Jyske Invest tilbyder en aktieafdeling, en obligationsafdeling og en afdeling, der investerer i valuta.

Jyske Invest International tilbyder akkumulerende afdelinger til investorer i udlandet og i virksomhedsskatteordningen.

Fåmandsforeningen Jyske Invest Engros tilbyder professionelle investorer en individuel tilpasset investeringsløsning.


Stordriftsfordele

Omkostningerne til administration, kurtage mv. deles af et stort antal investorer. Derfor belaster det kun den enkelte investor i mindre omfang. Samtidig ligger administrationsomkostningerne i Jyske Invest generelt under branchens gennemsnit.


UCITS-reguleret

Jyske Invest er underlagt den danske lovgivning, som følger EU-direktivet for investeringsforeninger (UCITS). Loven hindrer blandt andet fri risikospredning og investering for lånte penge.


GIPS-certificering

Jyske Invest er GIPS-certificeret. Det betyder, at vi følger en international standard for måling af afkast blandt porteføljeforvaltere, investeringsforeninger mv. GIPS er en forkortelse for Global Investment Performance Standards.