Vi afvikler to afdelinger i Kapitalforeningen Jyske Invest 2016
Efterspørgslen på beviser i afdelinger Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Aktier og Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer har været faldende og formuen vigende, og derfor lukker vi de to afdelinger i løbet af december 2016.
Omkostningerne er blevet for høje
Den lave efterspørgsel på beviser i de ovennævnte afdelinger betyder, at omkostningerne til administration af afdelingerne er blevet for høje. Vi har derfor vurderet, at det er i medlemmernes interesse at lukke de to afdelinger.
Hvad betyder det for medlemmerne i de to afdelinger?
For medlemmer med beviser i de ophørende afdelinger medfører det, at deres beviser bliver indløst, og provenuet fra salget bliver sat ind på medlemmernes konto. Indløsningen vil ske til den kurs, som beviserne har på indløsningsdagen.
Ændringerne er vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 24. august 2016. Proklama løber herefter til den 25. november 2016.
Hvornår sker det?
- Den 25. august 2016: Suspension for handel med beviser indtil afviklingen finder sted.
- Den 25. november 2016: Opgørelsesdagen – bevisernes værdi ved slutningen af dagen afgør, hvilken værdi der udbetales.
- Den 30. november 2016: Værdipapircentralen kører afviklingen i deres systemer.
- Den 1. december 2016: Beviserne figurerer ikke længere i investorernes depoter, og pengene går ind på investorernes konto.
Handel med beviser i de ophørende afdelinger vil være suspenderet fra og med torsdag den 25. august 2016.
Du har fået et brev
Havde du navnenoterede beviser i én af de ophørende afdelinger i primo august 2016, så har du modtaget et brev, som beskriver afviklingen af de to afdelinger.
Hvis du ikke har modtaget brevet, eller ønsker at læse det igen, så finder du det nederst på denne side.
Slutopgørelse
Opgørelsen af afdelingernes slutværdi er nu blevet gennemført og afviklingerne er kørt af Værdipapircentralen.
Afviklingskurserne kan ses i tabellen nedenfor.
Afdelingsnavn | ISIN-kode | Afviklingskurs | Dato |
Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Aktier (i likvidation) | DK0060037372 |
90,490845 |
30.11.2016 |
Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer (i likvidation) | DK0060089175 |
29,862269 |
20.11.2016 |
Spørg din rådgiver
Har du beviser i en af de ophørende afdelinger, kan du kontakte din investeringsrådgiver for at høre nærmere om, hvilke afdelinger der kan være interessante for dig i stedet.
Mere information
Vi opdaterer løbende hjemmesiden med mere information om ændringerne.
Downloads
- Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
- Forslag til vedtægtsændringer
- Brev vedr. lukning af de to afdelinger