Guld - som investering

Globaliseringen - er den på tilbagetog?

Danmark er et af verdens mindste lande, vi har ingen råstoffer eller tung industri. Derfor er vi meget afhængige af globaliseringen.

Efter finanskrisen i 2008 lovede lederne for verdens største økonomier, at de ville gøre alt for at få verdensøkonomien tilbage på vækstsporet.

Men hvordan går det med globaliseringen, nu hvor Donald Trump taler om toldmure og briterne forlader EU? Betyder det, at globaliseringen er på tilbagetog?

Bølge af nationalisme og protektionisme

Vi har siden finanskrisen set en bølge af nationalisme og protektionisme især i den vestlige verden. Ifølge Kim Fæster, Chefanalytiker hos Jyske Bank, er der grund til at være bekymret for de protektionistiske tendenser, da de afspejler folkelige bevægelser og strømninger. Dog ser vi, at vi fortsat handler mere og mere med hinanden og mere end nogensinde, selvom det er i et lavere væksttempo. Det lavere tempo er ikke overraskende, når man tænker på, at de lavt hængende frugter af globaliseringen allerede er plukket.

Den større samhandel gør også, at den globale handel spreder sig, da flere og flere lande komme med på den globale leveringskæde (supply chain). Her kan man især se, at de nye markeder importerer i større grad end de etablerede markeder.



Donald Trump - Billede

Største vækst uden for Europa

Hos Arla mærker de ifølge Kasper Thormod Nielsen, Director, Global Trade Policy, Arla Foods amba, også effekten af stigende globalisering. De oplever den største vækst uden for Europa, da det er markeder med stigende befolkning, stigende efterspørgsel, stigende urbanisering og stigende velstand.

Kasper Thormod Nielsen mener, at vi skal have en bredere gruppe af lande, hvor vi fokuserer og engagerer os lokalt i forhold til fx lokal produktion - og dermed vil have bedre mulighed for at agere i landene pga. vores engagement.

Men hvordan hænger en større vækst uden for EU sammen med, at Donald Trump med sit ”America first” er imod globalisering og vil have USA til selv at producere fx stål, biler m.m.?


Hvad skyldes den voksende protektionisme?

Philipp Schröder, Professor ved Aarhus BSS, mener at den stigende protektionisme skyldes, at mange politikere tror, at jobs forsvinder pga. globalisering. Årsagen er, at det er nemt fx at se et slagteri lukke eller flytte, men sværere at se de små mængder af jobs, som opstår i mange brancher, når virksomheder ekspanderer takket været dens internationale salg. Det er den asymmetri, som gør, at vi oplever, at vi mister jobs på grund af globalisering … men i virkeligheden vinder vi.

Kina taler for globalisering

Selv Kina er som noget nyt blevet fortaler for globalisering. Ifølge Philipp Schröder har Kina oplevet en vækst siden 2001, hvor de blev medlem af WTO - og de kinesiske politikere har forstået effekten af deres egen økonomis vækstmuligheder takket være globalisering.

Modsat USA – hvor Donald Trump mener, at industriarbejdspladser er gået tabt, og med den filosofi ikke kan se, at de er blevet byttet til andre arbejdspladser i den amerikanske økonomi. Men faktum er; desto mindre land – desto mere vinder man ved globalisering udtaler Philipp Schröder.

For som han siger, vi har alle mobiltelefoner og andet som ikke bliver produceret i Danmark – det er enkelt-komponenter fra flere lande i verden. De varer, som vi har i fx Danmark, dem bytter vi os til, fordi nogle virksomheder sælger noget den anden vej.

Kan globaliseringen stoppes igen?

Historisk set, så var verden i 1920’erne meget globaliseret. Men så kom den store depression i USA, som igen skabte toldmure. Derefter fulgte en tilbagerulning af globaliseringen.

I dag har vi WTO, som værner om frihandel og gerne skal sikre verdenshandlen. Men Philipp Schröder tænker ikke, at der skal mange politiske jordskælv til, som fx Donald Trump, før end vi igen kan se et tilbagetog i globaliseringen. Det istemmer Kim Fæster, som konkluderer, at globaliseringstoget kører, men dog ikke i samme tempo som før finanskrisen.