Udbyttesatser vedrørende regnskabsåret 2024 for afdelinger/andelsklasser i Investeringsforeningen Jyske Invest
09.01.2025
Foreningens bestyrelse har besluttet at udbetale de forventede udbyttesatser vedrørende regnskabsåret 2024 for foreningens børsnoterede udloddende afdelinger/andelsklasser.
Udbyttet bliver trukket fra den indre værdi (NAV) og dermed kursen i afdelingerne/andelsklasserne den 27. januar 2025 og vil blive indbetalt på investorernes bankkonti den 29. januar 2025. Den sidste dag for handel med beviser inklusive ret til udbytte bliver derfor den 24. januar 2025. Den første dag for handel eksklusive ret til udbytte bliver den 27. januar 2025.
Udbytter vedrørende regnskabsåret 2024 skal godkendes på foreningens ordinære generalforsamling den 26. marts 2025 og kan først derefter betragtes som endelige.
Udbytterne er beregnet pr. 31. december 2024. Forventet udbytte er udtrykt i kroner pr. investeringsbevis á nominelt 100 kr.