Behavioural Finance: Derfor investerer investorer ikke altid rationelt

Inden for behavioural finance, som på dansk ofte kaldes adfærdsøkonomi, har forskere gennem årtier dokumenteret, at mennesker ikke altid handler rationelt. Vores beslutninger påvirkes af en række mentale genveje og psykologiske mekanismer, som ofte fungerer fint i hverdagen, men som kan være mindre hensigtsmæssige, når vi investerer.

En af de mest kendte forskere på området er nobelprisvinderen Daniel Kahneman, der i bogen At tænke – hurtigt og langsomt beskriver, hvordan vores hjerne arbejder gennem to forskellige systemer.

Det hurtige system reagerer intuitivt og følelsesmæssigt, mens det langsomme system er mere analytisk og rationelt. Når vi investerer, vil vi gerne lade det langsomme system styre beslutningerne. Men i praksis tager det hurtige system ofte over, især når kursbevægelserne bliver store eller hastige.

Hvorfor holder vi fast i tabsgivende aktier?

Et af de velkendte fænomener inden for behavioural finance er, at investorer ofte beholder aktier, som er faldet markant i værdi.

Umiddelbart kan det virke logisk at sælge en investering, hvis de oprindelige forudsætninger ikke længere holder. Men mange investorer vælger det modsatte.

En vigtig forklaring er det, Kahneman kalder tabsaversion.

Forskningen viser, at mennesker typisk oplever smerten ved et tab større end glæden ved en tilsvarende gevinst. Et tab på 10.000 kroner føles ofte mere end dobbelt så ubehageligt, som en gevinst på 10.000 kroner føles positiv.

Når en aktie er faldet i værdi, kan et salg derfor føles som en endelig anerkendelse af tabet. Så længe aktien stadig ligger i depotet, kan investoren håbe på, at kursen vender tilbage.

Det betyder, at beslutningen i nogle tilfælde bliver styret mere af ønsket om at undgå følelsen af tab end af en objektiv vurdering af selskabets fremtidsudsigter.

"Jeg sælger, når jeg er tilbage i nul"

Mange investorer har på et tidspunkt tænkt:

"Jeg sælger ikke nu. Jeg venter bare, til aktien kommer tilbage til den kurs, jeg købte den til."

Problemet er, at markedet ikke tager hensyn til investorens anskaffelseskurs.

Den pris, man tidligere har betalt for aktien, fortæller ikke nødvendigvis noget om dens fremtidige potentiale. Alligevel bliver købsprisen ofte et mentalt anker, som påvirker beslutningen.

Fra et investeringsperspektiv er det mere relevant at spørge:

"Hvis jeg ikke allerede ejede denne aktie, ville jeg så købe den i dag?"

Hvis svaret er nej, kan det være værd at overveje, om investeringen fortsat passer ind i porteføljen.

Når gevinster sælges for tidligt

Interessant nok ser man ofte den modsatte adfærd på vindersiden.

Mange investorer er hurtige til at realisere gevinster på aktier, der er steget i værdi. Gevinsten giver en følelse af succes og sikkerhed.

Resultatet kan blive, at man beholder sine tabere for længe og sælger sine vindere for tidligt. I behavioural finance kaldes dette ofte for dispositionseffekten.

Set over tid kan det have en negativ effekt på afkastet.

Hvordan undgår man de psykologiske faldgruber?

Ingen investorer kan helt eliminere følelser fra investeringsbeslutninger. Men der findes metoder, som kan hjælpe:

• Hav en langsigtet investeringsplan.
• Fastlæg på forhånd, hvorfor en investering købes.
• Evaluer løbende, om den oprindelige investeringscase stadig holder.
• Sørg for en bred diversificering.
• Undgå at træffe beslutninger på baggrund af kortsigtede markedsbevægelser.
• Overvej løbende, om du ville købe investeringen igen til den aktuelle kurs.

For mange investorer kan investeringsforeninger og professionelle porteføljeforvaltere også bidrage til at skabe disciplin i investeringsprocessen. Her træffes beslutningerne ud fra en systematisk vurdering af selskaber, markeder og risici frem for de følelser, der naturligt opstår, når man følger sine egne investeringer tæt.

Menneskelig adfærd ændrer sig ikke

Teknologien udvikler sig, markederne ændrer sig, og nye investeringsmuligheder opstår. Men de psykologiske mekanismer, der påvirker vores beslutninger, er grundlæggende de samme i dag, som de var for 50 år siden.

Derfor er en af de vigtigste erkendelser for investorer måske denne:

Succesfuld investering handler ikke kun om at forstå markederne. Det handler også om at forstå sig selv.

Når vi bliver opmærksomme på de mentale faldgruber, som Daniel Kahneman og andre forskere har dokumenteret, bliver det lettere at holde fast i en langsigtet strategi. Og netop det kan være en af de vigtigste forudsætninger for at skabe gode investeringsresultater over tid.

Dette er markedsføringsmateriale – ikke investeringsrådgivning. Der henvises til henholdsvis prospekter for investeringsforeninger og investoroplysninger for kapitalforeningen samt til Central Informationsdokument, inden der træffes en endelig investeringsbeslutning.

Tidligere afkast og kursudvikling kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Afkast og/eller kursudvikling kan blive negativ. Ingen oplysninger heri skal opfattes som investeringsrådgivning, og inden køb eller salg bør egen investerings- og skatterådgiver altid kontaktes.