MARKEDSFØRINGSMATERIALE
Februar 2021
Kundeefterspørgslen efter beviser i FX Alpha KL har ikke levet op til forventningerne, og afdelingens porteføljerådgiver ønsker at nedlægge den investeringsstrategi, som afdelingen anvender. Bestyrelsen har endvidere vurderet, at det ikke er sandsynligt at finde en anden relevant rådgiver for den resterende formue i afdelingen. Derfor har bestyrelsen indstillet at afvikle afdelingen.
For investorer med beviser i afdelingen medfører det, at deres beviser bliver indløst, og provenuet fra salget bliver sat ind på investorernes konti. Indløsningen vil ske til den kurs, som beviserne har på opgørelsesdagen.
Afviklingen er vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 27. november 2020 og der er efterfølgende opnået godkendelse fra Finanstilsynet til forenklet godkendelse.
Handel med beviser i afdelingen vil være suspenderet fra og med mandag den 1. februar 2021.
Når opgørelsen af afdelingens slutværdi er blevet gennemført og afviklingen er kørt af VP Securities vil informationerne kunne ses i tabellen nedenfor.
Dette er markedsføringsmateriale. Der henvises til henholdsvis prospekter for investeringsforeninger og investoroplysninger for kapitalforeningen samt til Central Informationsdokument, inden der træffes en endelig investeringsbeslutning.
Tidligere afkast og kursudvikling kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Afkast og/eller kursudvikling kan blive negativ. Ingen oplysninger heri skal opfattes som investeringsrådgivning, og inden køb eller salg bør egen investerings- og skatterådgiver altid kontaktes.