Dette dokument er et sammendrag af dine investorrettigheder som investor i en afdeling, der administreres af Jyske Invest Fund Management A/S (”JIFM”). Dette sammendrag er ikke en udtømmende liste over alle de rettigheder, en investor kan have, men oplister nogle af dine væsentligste rettigheder.
Senest opdateret oktober 2026
Som investor har du ret til at modtage oplysninger om den afdeling, som du har investeret i.
Der henvises til www.jyskeinvest.dk for oplysninger om prospekter, vedtægter, dokument med central information, hel- og halvårsrapporter og selskabsmeddelelser. Du har ret til at modtage disse oplysninger på et varigt medium efter anmodning.
Som investor har du ret til at modtage meddelelse om generalforsamling, til at deltage personligt eller ved fuldmagt og til at stemme på generalforsamlingen i den afdeling, du har investeret i.
I overensstemmelse med betingelserne beskrevet i foreningernes prospekt eller investoroplysninger har du som investor ret til at indløse dine andele, i den afdeling, du har investeret i. Der henvises til prospekt eller investoroplysninger for mere information om processen for indløsning.
Som investor har du ret til at klage, hvis du er utilfreds. For yderligere oplysninger henvises til vores hjemmeside Kontakt Jyske Invest - sådan kontakter du Jyske Invest.
Hvis din klage til JIFM ikke fører til en løsning, kan du som investor i Danmark indbringe klagen for Det Finansielle Ankenævn. Klagegebyret er pt. 300 kr.
Sekretariatet for det finansielle ankenævn
Amaliegade 7
1256 København K
[email protected]
Telefon: 35 43 63 33
https://fanke.dk
JIFM og den/de afdelinger, du har investeret i, kan beslutte at ophøre med markedsføringen af afdelingen i det land, hvor du er bosiddende. Hvis dette sker, vil du som eksisterende investor fortsat modtage de oplysninger, du er berettiget til, og du vil fortsat kunne indløse dine andele på samme vilkår som hidtil.
Dette er markedsføringsmateriale – ikke investeringsrådgivning. Der henvises til henholdsvis prospekter for investeringsforeninger og investoroplysninger for kapitalforeningen samt til Central Informationsdokument, inden der træffes en endelig investeringsbeslutning.
Tidligere afkast og kursudvikling kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Afkast og/eller kursudvikling kan blive negativ. Ingen oplysninger heri skal opfattes som investeringsrådgivning, og inden køb eller salg bør egen investerings- og skatterådgiver altid kontaktes.