Afvikling af to afdelinger i Kapitalforeningen Jyske Invest

December 2016


Hvorfor afvikles de to afdelinger?

Efterspørgslen på beviser i afdelinger Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Aktier og Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer har været faldende og formuen vigende, og derfor lukker vi de to afdelinger i løbet af december 2016.

Omkostningerne er blevet for høje

Den lave efterspørgsel på beviser i de ovennævnte afdelinger betyder, at omkostningerne til administration af afdelingerne er blevet for høje. Vi har derfor vurderet, at det er i medlemmernes interesse at lukke de to afdelinger.

Hvad betyder det for medlemmerne i de to afdelinger?

For medlemmer med beviser i de ophørende afdelinger medfører det, at deres beviser bliver indløst, og provenuet fra salget bliver sat ind på medlemmernes konto. Indløsningen vil ske til den kurs, som beviserne har på indløsningsdagen.

Ændringerne er vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 24. august 2016. Proklama løber herefter til den 25. november 2016.

Hvornår sker det?

  • Den 25. august 2016: Suspension for handel med beviser indtil afviklingen finder sted.
  • Den 25. november 2016: Opgørelsesdagen – bevisernes værdi ved slutningen af dagen afgør, hvilken værdi der udbetales.
  • Den 30. november 2016: Værdipapircentralen kører afviklingen i deres systemer.
  • Den 1. december 2016: Beviserne figurerer ikke længere i investorernes depoter, og pengene går ind på investorernes konto.

Handel med beviser i de ophørende afdelinger vil være suspenderet fra og med torsdag den 25. august 2016.

Du har fået et brev

Havde du navnenoterede beviser i én af de ophørende afdelinger i primo august 2016, så har du modtaget et brev, som beskriver afviklingen af de to afdelinger [PDF].

Hvis du ikke har modtaget brevet, eller ønsker at læse det igen, så finder du det nederst på denne side.

Slutopgørelse

Opgørelsen af afdelingernes slutværdi er nu blevet gennemført og afviklingerne er kørt af Værdipapircentralen. Afviklingskurserne kan ses i tabellen nedenfor.

AfdelingsnavnISIN-kodeAfviklingskursDato
Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Aktier (i likvidation)DK006003737290,49084530.11.2016
Jyske Invest Hedge Markedsneutral - Obligationer (i likvidation)DK006008917529,86226920.11.2016

Downloads

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling [PDF]

Forslag til vedtægtsændringer [PDF]

Brev vedr. lukning af de to afdelinger [PDF]

Ansvarsfraskrivelse

Dette er markedsføringsmateriale. Der henvises til henholdsvis prospekter for investeringsforeninger og investoroplysninger for kapitalforeningen samt til Central Informationsdokument, inden der træffes en endelig investeringsbeslutning.

Tidligere afkast og kursudvikling kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Afkast og/eller kursudvikling kan blive negativ. Ingen oplysninger heri skal opfattes som investeringsrådgivning, og inden køb eller salg bør egen investerings- og skatterådgiver altid kontaktes.