December 2022
Generalforsamlingen i Investeringsforeningen Jyske Invest har besluttet afvikling af afdelingerne Jyske Invest Kinesiske Aktier KL og Jyske Invest Indiske Aktier KL ved likvidation.
Efterspørgslen efter beviser har været og forventes fortsat at være faldende for afdelingerne. Det er bestyrelsens vurdering, at såvel afdelingernes ophør, som at det sker ved likvidation, er i investorernes interesse. Derfor blev det indstillet at lukke afdelingerne inden udgangen af 2022.
For investorer med beviser i de ophørende afdelinger medfører det, at deres beviser bliver indløst, og provenuet fra salget bliver sat ind på investorernes konti. Indløsningen vil ske til den kurs, som beviserne har på opgørelsesdagen.
Likvidationen blev indstillet og vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 16. september 2022. Proklama forventes at løbe til og med 19. december 2022.
Vi forventer at kunne følge nedenstående tidsplan.
Vores beskrivelse af beskatning er ment som en generel information. I udgangspunktet er indholdet korrekt og ajourført, men vi kan ikke garantere, at indholdet dækker over alle tænkelige situationer. Vi opfordrer dig derfor til at søge individuel skatterådgivning.
Vi tager desuden forbehold for eventuelle fejl, mangler, ny skattelovgivning m.v.
Hvis beviserne sælges inden afviklingen er gennemført, bliver du/I beskattet som ved et salg af beviserne.
Du kan læse mere om beskatning på jyskeinvest.dk/skat/aktier.
Ved afviklingen deles udlodningen op i et udbytte og i en resterende del.
Udbyttet beskattes som aktieindkomst. I forbindelse med udbyttebetalingen indeholdes 27% i udbytteskat på dine vegne. Udbytteskatten indgår i den endelige skatteberegning hos dig som investor. Udbyttet er fortrykt på din opgørelse.
Der forventes kun udbetalt udbytte i Jyske Invest Indiske Aktier KL, idet der forventes 0,00 kr. i udbytte i Jyske Invest Kinesiske Aktier KL og 67,60 kr. i Jyske Invest Indiske Aktier KL. Se selskabsmeddelelse [PDF].
Den resterende del betragtes som salgssum, og gevinst og tab opgøres og beskattes på samme måde som ved et salg. Du kan læse mere om beskatning på jyskeinvest.dk/skat/aktier. Salgssummen registreres i Skattestyrelsens værdipapirsystem, som automatisk kan opgøre gevinst/tab på beviserne.
Har du aktier/beviser, som er købt før den 31.12.2005 og hvis samlede værdi var under 136.000 (273.100 for ægtefæller), er gevinsterne skattefrie. Derimod er tab på aktierne/beviserne ikke fradragsberettiget. Et modtaget udbytte beskattes som aktieindkomst, selvom gevinsterne er skattefrie.
Uanset om du sælger eller beholder beviserne til afviklingen er gennemført, beskattes gevinst og udbytte med 15,3% pensionsafkastskat.
Pensionsafkastskatten beregnes hvert år i december og betales i januar. Udregningen foretages af dit pengeinstitut. Du skal ikke selvangive noget i den sammenhæng.
Hvis beviserne sælges inden afviklingen er gennemført, bliver selskabet beskattet som ved et salg af beviserne.
I kan læse mere om beskatning på jyskeinvest.dk/skat/aktier.
Ved afviklingen deles udlodningen op i et udbytte og i en resterende del.
Udbyttet indgår i selskabsindkomsten. I forbindelse med udbyttebetalingen indeholdes 22% i udbytteskat på selskabets vegne. Udbytteskatten er en forudbetalt skat, som modregnes i den endelige skatteberegning året efter.
Der forventes kun udbetalt udbytte i Jyske Invest Indiske Aktier KL, idet der forventes 0,00 kr. i udbytte i Jyske Invest Kinesiske Aktier KL og 67,60 kr. i Jyske Invest Indiske Aktier KL. Se selskabsmeddelelse [PDF].
Den resterende del betragtes som salgssum, og gevinst og tab opgøres og beskattes på samme måde som ved et salg. Du kan læse mere om beskatning på jyskeinvest.dk/skat/aktier.
Hvis selskabet har fremførte tab fra perioden 2002-2009 eller nettotabssaldo, kan disse tab alene anvendes til modregning i gevinst (den resterende del) og ikke i modtaget udbytte.
Hvis beviserne sælges inden afviklingen er gennemført, bliver du/I beskattet som ved et salg af beviserne.
Du kan læse mere om beskatning på jyskeinvest.dk/skat/aktier.
Ved afviklingen deles udlodningen op i et udbytte og i en resterende del.
Der forventes kun udbetalt udbytte i Jyske Invest Indiske Aktier KL, idet der forventes 0,00 kr. i udbytte i Jyske Invest Kinesiske Aktier KL og 67,60 kr. i Jyske Invest Indiske Aktier KL. Se selskabsmeddelelse [PDF].
Den resterende del betragtes som salgssum, og gevinst og tab opgøres og beskattes på samme måde som ved et salg.
Beskatningen af udbytte og den resterende del afhænger af, om du har investeret for almindelig opsparing eller fra en børneopsparing. Du kan læse mere om beskatning på jyskeinvest.dk/skat/aktier.
Du skal være opmærksom på, at du kan være skattepligtig af både udbyttet og avancen i det land, du bor i.
Hvis beviserne sælges inden afviklingen er gennemført, bliver du/I beskattet som ved et salg af beviserne.
Du kan læse mere om beskatning på jyskeinvest.dk/skat/aktier.
Ved afviklingen deles udlodningen op i et udbytte og i en resterende del.
Hvis du eller dit selskab ikke er fuld skattepligtig til Danmark beskattes udbyttet og den resterende del ikke i Danmark.
Selvom udbyttet ikke beskattes i Danmark, vil der være indeholdt 27% i udbytteskat, der kan tilbagesøges ved Skattestyrelsen.
Der forventes kun udbetalt udbytte i Jyske Invest Indiske Aktier KL, idet der forventes 0,00 kr. i udbytte i Jyske Invest Kinesiske Aktier KL og 67,60 kr. i Jyske Invest Indiske Aktier KL. Se selskabsmeddelelse [PDF].
Hvis du investerer for pensionsmidler, der beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven (PAL), er du ikke skattepligtig til Danmark af hverken udbytte eller den resterende del.
Hvis du har investeret gennem en aktiesparekonto, beskattes udbytte og den resterende del ikke i Danmark. Selvom udbyttet ikke beskattes i Danmark, vil der være afregnet 15% i skat, der kan tilbagesøges ved Skattestyrelsen.
Der forventes kun udbetalt udbytte i Jyske Invest Indiske Aktier KL, idet der forventes 0,00 kr. i udbytte i Jyske Invest Kinesiske Aktier KL og 67,60 kr. i Jyske Invest Indiske Aktier KL. Se selskabsmeddelelse [PDF].
Dog kan du have investeret via en § 53A ordning. Uanset om du sælger eller beholder beviserne til afviklingen er gennemført indgår gevinst, tab og udbytte i afkastet på § 53A ordningen. Afkast på en § 53A ordning beskattes efter lagerprincippet og gevinst indgår i virksomhedsindkomsten, mens et evt. tab alene kan modregnes i senere års gevinster fra samme § 53A ordning.
Dette er markedsføringsmateriale – ikke investeringsrådgivning. Der henvises til henholdsvis prospekter for investeringsforeninger og investoroplysninger for kapitalforeningen samt til Central Informationsdokument, inden der træffes en endelig investeringsbeslutning.
Tidligere afkast og kursudvikling kan ikke anvendes som pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. Afkast og/eller kursudvikling kan blive negativ. Ingen oplysninger heri skal opfattes som investeringsrådgivning, og inden køb eller salg bør egen investerings- og skatterådgiver altid kontaktes.