0,13 %
0,13 %
1,25 %
0,50 %
0,45 %
0,09 %
0,29
0,26 %
Opdateret 2024-11-25


Få en forklaring

Få en forklaring på, hvad de enkelte satser betyder, og hvordan de beregnes:

Aktuelle oprettelsesomkostninger

Oprettelsesomkostninger, som er et engangsbeløb, er de omkostninger, der er forbundet med at udstede nye investeringsbeviser i en afdeling. De dækker handelsomkostningerne ved at købe værdipapirer.

Oprettelsesomkostningerne varierer fra afdeling til afdeling afhængig af omkostningerne ved at købe de underliggende værdipapirer. Danske obligationsafdelinger har normalt de laveste oprettelsesomkostninger, mens afdelinger med udenlandske aktier generelt har de højeste.

Aktuelle udtrædelsesomkostninger

Udtrædelsesomkostninger, som er et engangsbeløb, er de omkostninger, der er forbundet med at tilbagekøbe investeringsbeviser i en afdeling. De dækker handelsomkostningerne ved at sælge værdipapirer og i nogle tilfælde provision til finansielle formidlere.

Udtrædelsesomkostningerne varierer fra afdeling til afdeling, fordi omkostningerne ved at sælge de underliggende papirer er forskellige. Danske obligationsafdelinger har normalt de laveste udtrædelsesomkostninger, mens afdelinger med udenlandske aktier generelt har de højeste.

Omkostningerne ved oprettelse og udtræden bliver løbende justeret i prospektet samt Central information og efterfølgende her på hjemmesiden.

Forvaltningsgebyrer mm.

Forvaltningsgebyrer mm. dækker fx omkostninger til løn, IT, formidlingsprovision og rådgivningsprovision (se nedenfor), depotgebyrer, husleje mv. Hvis afdelingen investerer i andre afdelinger, indgår omkostninger i de underliggende afdelinger i det samlede Forvaltningsgebyrer.

Transaktionsomkostninger

Består af både direkte og indirekte transaktionsomkostninger.

Direkte transaktionsomkostninger dækker kurtager og andre omkostninger, som man betaler til børsmæglerselskaber, når vi handler værdipapirer. Hertil kommer skat på handel med værdipapirer, som betales i enkelte lande.

Indirekte transaktionsomkostninger kan ikke henføres til en direkte betaling men opstår som følge af forskel mellem købs- og salgspris på de handlede papirer.

Omsætningshastighed

Omsætningshastighed opgøres 31/12.

Formidlingshonorar

Efter gældende aftale. Jyske Invest Fund Management A/S har indgået aftaler med Jyske Bank A/S og andre distributører om rådgivning og salg af beviser i foreningernes afdelinger. Som honorar for den ydelse betaler hver afdeling et honorar, som er beregnet ud fra den gennemsnitlige kursværdi på investeringsbeviserne i den pågældende afdeling.

Rådgivningshonorar

Efter gældende aftale. Jyske Invest Fund Management A/S har indgået aftale om investeringsrådgivning med foreningens depositar Jyske Bank A/S. Det betyder, at Jyske Bank A/S alene eller i samarbejde med andre rådgivere/forvaltere yder investeringsrådgivning. Vi vurderer forslagene fra rådgiveren og tager stilling til, om vi vil føre dem ud i livet. Som honorar for de ydelser betaler vi for hver afdeling et honorar, som er beregnet ud fra den gennemsnitlige kursværdi af investeringsbeviserne i den pågældende afdeling.